Nyt omkring HGC trænergerningen

Kære alle medlemmer,

Som alle efterhånden ved, har klubben indgået aftale med Magnus og Dorthe Landström om at åbne shoppen igen. I samme aftale har vi valgt, at lade Landström overtage hele trænergerningen i klubben, undtagen træningen af Par-3 Juniorerne, som stadig varetages af Claus Foss.

Denne aftale betyder desværre, at klubben derfor ikke kan forlænge aftalen med vores nuværende klubtræner René Neumann. Renés aftale med klubben udløber den 31. oktober 2019, men René fortsætter med at træne klubbens medlemmer, og dem der har købt klippekort, frem til 31.12.2019.

Vi har været meget glade for det arbejde René har udført i forhold til nyspillere, juniorbredde og klubbens øvrige medlemmer gennem sæsonen, og ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden. 

Magnus Landström er i gang med processen omkring ansættelse af en trænerassistent, der vil få ansvaret for træningen i Helsingør Golf Club, og så snart der kan sættes ansigt på denne, vil vi informere klubbens medlemmer.

Vi har i bestyrelsen valgt denne løsning, for dels at reducere klubbens administration og omkostninger, samt for at samle trænerfunktionen ét sted; således at booking af lektioner, diverse medlemstilbud omkring træning, rejser m.v. kommer fra samme sted.

Lars F. Svejstrup
Mobile +45 2179 9192